5 dages rundrejse Norge

FRA SKÆRGÅRD TIL HØJFJELD 

En rundtur gennem meget forskellige norske landskaber – fra bymiljø, skærgård og sandstrand ved Mandal til højfjeld og fjordlandskab ved Sirdal og via sommervejen over fjeldet og ned gennem Setesdalen for at slutte ved Byglandsfjord.
 

1. dag: Ankomst til Norge, Kristiansand-Mandal 43 km

Turen starter i Mandals skærgårdsidyl kun 1 lille times kørsel fra Kristiansand. Mandal byder på brostensbelagte gader, hyggelige butikker, gallerier og en 700 m lang strand.

2. dag: Mandal-Sirdal 170 km

Fra Mandal fortsættes langs kysten mod vest. Start evt. dagen med en afstikker til Lindenes Fyr, som er Norges sydligste landfaste punkt, kun 40 km fra Mandal. Alt efter temperement kan I frit vælge at køre fra mod Sirdal ved Lyngdal, Kvinesdal eller ved Flekkefjord. Sirdal kaldes for den sydlige port til fjordnorge.

3. dag: Sirdal

Brug dagen som I har lyst, men oplagte udflugsmål er Lysefjorden, Preikestolen og Kjerag. Lysefjorden er så meget anderledes end de andre norske fjorde. Den er smal og vild med fjelde op til 1000 m høje. Vejen fra Sirdal til Lysebotn er en attraktion i sig selv. Preikestolen nås til fods ad afmærkede stier som starter ud fra Preikestolshytten.

4. dag: Sirdal-Byglandsfjord 112 km

I dag går turen over fjeldet ad sommervejen fra Sirdal til Setesdal. Vejen åbnes normal i maj, men selv i juli måned kan der ligge høje snekanter langs vejen – en helt speciel oplevelse. Efter denne flotte fjeldtur kører I sydpå til Byglandsfjord.

5. dag: Hjemrejse, Byglandsfjord-Kristiansand 73 km

Individuel hjemrejse via Kristiansand med Color Line.
 

Prekestolen/Casper Tybjerg, Innovasjon Norge

5 DAGE, 4 OVERNATNINGER  

  • 1 overnatning m. morgenmad i Mandal
  • 2 overnatninger m. halvpension i Sirdal
  • 1 overnatning med halvpension i Byglandsfjord

FÆRGE

Færgebillet til ud- og hjemrejse 
med Color Line fra Hirtshals til Kristiansand.

PRISER

Fra kr. 3.648,-
pr. pers. v/2 voksne

PRAKTISKE OPLYSNINGER

Turen starter og slutter i Hirtshals.
Alle overnatninger er i standard dobbeltværelse inkl. bad og toilet.
Turen tilbydes med forbehold for ledig hotelkapacitet i de tilbudte byer. I modsat fald vil der blive tilbudt alternativ hotelovernatning i samme priskategori.

REJSEPERIODE

Dagligt i perioden 15.05. - 30.09.

RESERVATION

Bestil turen på www.colorline.dk eller telefon 99 56 19 00
Gå til Color Line>>>
Lindenesnes Fyr/Jörg Girlich