13 dages rundrejse Nordkap

NORDKAP – MIDNATSSOLENS LAND

Et af livets store rejsemål - hvorfor ikke gøre alvor af drømmen? Op gennem Sverige til polarcirkelen og Midnatsolens Land. Videre gennem Lapland til Nordkap! Derefter ned langs de norske fjorde og gennem den sagnomspundne Gudbrandsdal.


1. dag:

Turen starter i Örebro, hvis centrum er præget af det smukke Örebro Slot omgivet af en voldgrav. Scandic Hotel Örebro Vest.

2. dag: 443 km
ÖREBRO-SUNDSVALL

Videre ud til den svenske østkyst og nordpå til turens næste etapemål. First Hotel Strand.

3. dag: 528 km
SUNDSVALL-LULEÅ

Fortsæt op langs den Botniske Bugt. På disse breddegrader er der næsten sol døgnet rundt. Quality Hotel Luleå.

4. dag: 252 km
LULEÅ-ROVANIEMI

Ruten går nu op i det indre af Lapland langs floden Kemijärvi til Rovaniemi i Midnatsolens Land. Santa’s Hotel Santa Claus.

5. dag: 259 km
ROVANIEMI-SAARISELKÄ

Videre over Tankavaara, hvor det er muligt at besøge et spændende guldgravermuseum, til Saariselkä. Lapland Hotel Riekonlinna.

6. dag: 452 km
SAARISELKÄ-NORDKAP

Langs samernes hellige Inari-sø og gennem den norske Finmarken. Videre op langs Porsangerfjord til Nordkapøen Magerøya (tunnelafgift betales på stedet). Aftenudflugt til den 302 m høje Nordkapklippe (entré ca. 190,-) med fantastisk udsigt over Ishavet. Rica Hotel Honningsvåg.

7. dag: 210 km
NORDKAP-ALTA

Formiddagen på Nordkapøen med mulighed for kongekrabbesafari og besøg på isbar. Ned over Skaidi og videre til Alta med 6.000 år gamle helleristninger. Mulighed for en afstikker undervejs ud til verdens nordligste by Hammerfest. Rica Hotel Alta.


8. dag: 291 km
ALTA-TROMSØ

Gennem forrevne fjelde og nordnorske fjorde til Tromsø. En spændende by kendt for sin moderne Ishavskatedral, interessante museer som Polarmuseet samt for verdens nordligste bryggeri Mack!Radisson Blu Hotel Tromsø. Mulighed for at forlænge med ophold på Lofoten. Radisson Blu Hotel Tromsø.

9. dag: 249 km
TROMSØ-NARVIK

Videre til Narvik, hvor byens krigsminde-museum beretter om de hårde kampe, der blev udkæmpet her i 1940. Quality Hotel Grand Royal.

10. dag: 422 km
NARVIK-MO I RANA

Kørsel gennem nogle af Nordnorges smukkeste landskaber med dybe fjorde, spejlblanke søer og spektakulære fjeldformationer til Mo i Rana. Meyergården Hotel.


11. dag: 479 km
MO I RANA-TRONDHEIM

Dagens mål er vikingernes gamle resi-dens-by Trondheim - besøg den imponerende Nidaros Domkirke og gå 
en aftentur gennem den dejlige by.
Rica Nidelven Hotel.

12. dag: 383 km
TRONDHEIM-HAMAR

Over Dovrefjeld ned gennem den smukke brede Gudbrandsdal. Besøg stavkirken i Ringebu eller friluftsmuseet Maihaugen. Scandic Hamar.

13. dag

Individuel hjemrejse f.eks. via Oslo, Larvik, Kristiansand eller gennem Sverige.

Kør selv til NORDKAP / Trym Ivar Bergsmo/Samfoto

13 DAGE, 12 OVERNATNINGER

  • 12 overnatninger i standard dobbeltværelse med bad/toilet inkl. morgenmad
  • Personbillet fjordfærger

TILLÆG

  • Enkeltværelse
  • Bilplads på fjordfærger
  • Halvpension 
  • Afbestillingsforsikring 6%
  • Årsrejseforsikring pr. person

REJSEPERIODE

Dagligt i perioden 15.05. - 15.09.

PRAKTISKE OPLYSNINGER

Turen starter i Örebro og slutter i Hamar. Ekstra overnatninger mod tillæg.

FÆRGER

Færgebilletter til ud- og hjemrejse
med Color Line kan bestilles mod tillæg.
Skal bestilles sammen med turen.

PRISER

Fra kr. 5.765.- pr. person + bilplads på fjordfærger.

RESERVATION

Bestil turen på www.nordictours.dk
eller ring på 88 32 00 32.

Bestil tilbud>>>
Finnish Tourist Board