9 dages rundrejse Sverige
ROMANTIKKEN BLOMSTRER
En rejse i romantikkens land, hvor alle sanser tages i brug. Utallige seværdigheder, oplevelser og smukke landskaber, som taget ud af en svensk billedbog, venter jer. Besøg Dalarna - Sveriges mest kendte folkloreområde - og Stockholm, én af Europas smukkeste hovedstæder.
1. dag:
Oplevelserne starter i Växjö, som er den største by i det centrale Småland. Området er kendt for glaskunst bl.a. Kosta Boda og Orrefors. I byen ligger glasmuseet Smålands museum, som er et stort, flot museum med udstillinger om regionens historie og glasproduktionen siden 1500-tallet på de mange glasværker. I Växjö finder man også Utvandrarnas Hus, hvor der fortælles om udvandringen fra Småland, hvor en million mennesker emigrerede til Amerika. Clarion Collection Cardinal.2. dag: 260 km
Växjö-Linköping
Turen går videre gennem det romantiske Småland. Vi anbefaler et stop i Vimmerby, kendt for forfatteren Astrid Lindgren. Det er også muligt at besøge Astrid Lindgrens barndomshjem gården Näs, som nu fremstår som museum. I kan også besøge eventyrparken Astrid Lindgrens Verden og møde de kendte figurer fra hendes bøger. Scandic Frimurarehotellet.3. dag: 208 km
Linköping-Stockholm
Via Nyköping og Södertälje til Stockholm. Ved Södertälje anbefales afstikker til den maleriske by Mariefred, hvor det mere end 450 år gamle renæssanceslot Gripsholm ligger. Slottet er smukt beliggende ved Mälaren. Sidst på dagen nås Stockholm – Nordens Venedig – en af Nordeuropas smukkeste byer. Rica Hotel Stockholm.4. dag:
Stockholm
Nyd den smukke svenske hovedstad, gå en tur i den charmerende bydel Gamla Stan, besøg det verdenskendte Vasamuseet og den flotte sal i Stadshuset, hvor den årlige Nobelpris uddeles. Rica Hotel Stockholm. 5. dag: 270 km
Stockholm-Tällberg
Fra Stockholm går turen nu mod Dalarna. Besøg det nordiske kunstnerpar Karin og Carl Larssons hjem i Sundborn. Hjemmet er i dag et smukt og levende museum. Åkerblads Hotel – et gæstfrit og hyggeligt hotel med udsigt til Siljan-søen.6. dag:
Tällberg
Besøg Nils Olssons Hemslöjd i Nusnäs, hvor I kan se, hvordan den fine røde Dalarhest fremstilles. Det smukke landskab omkring Siljan-søen indbyder til hygge og romantik. Fra Tällberg er der også mulighed for at besøge Mora. Her ligger kunstmuseet Zorn-museet, med udstillinger af den store svenske kunstmaler Anders Zorn. Åkerblads Hotel.7. dag: 239 km
Tällberg-Sunne
Fra Tällberg køres mod byen Malung og videre til Sunne, hvor den kendte forfatter og Nobelpris-modtager Selma Lagerlöf er født. Der er mulighed for at besøge hendes hjem Mårbacka. Quality Hotel Selma Lagerlöf.8. dag: 306 km
Sunne-Jönköping
Videre sydpå via Karlstad og langs Vänern til Jönköping, som ligger ved den sydlige ende af Sveriges næstestørste sø, Vättern. Besøg Tændstikmuseet, som er et vigtigt stykke svensk industrihistorie. Det var fremstilling af tændstikker, som skabte den store økonomiske fremgang i Jönköping midten af 1800-tallet. Scandic Hotel Elmia Jönköping.9. dag:
Individuel hjemrejse f.eks. via Göteborg eller Helsingør.
GRAND HOTEL SALTSJÖBADEN9 DAGE, 8 OVERNATNINGER
- 8 overnatninger i standard dobbeltværelse med bad/toilet inkl. morgenmad
TILLÆG
- Enkeltværelse
- Halvpension (7 x aftensmad)
- Afbestillingsforsikring 6%
- Årsrejseforsikring pr. person
REJSEPERIODE
Dagligt i perioden 15.05. - 30.09.PRAKTISKE OPLYSNINGER
Turen starter i Växjö og slutter i Jönköping. Ekstra overnatninger mod tillæg.PRISER
Fra kr. 3.795,- per person.RESERVATION
Bestil turen på www.nordictours.dkeller ring på 88 32 00 32.











