NORSK PIGE / Terje RakkeLEDIGE STILLINGER
NORDIC TOURS er et spændende internationalt team i attraktivt kontormiljø midt i Århus. Vi befinder os i en spændende vækstfase og har altid brug for nye ambitiøse, engagerede medarbejdere, der kan være med til at udvikle virksomheden. Vi har i efteråret 2011 samt her i det nye år foreløbig budt velkommen til i alt 7 nye fantastiske kolleger i produktion og salg.
UOPFORDREDE ANSØGNINGER
Uopfordrede skriftlige ansøgninger vedlagt CV og relevante udtalelser kan til enhver tid sendes til direktør Hanne Mikkelsen pr. mail hm@nordictours.dk. Nye ideer og produktudvikling er vort kendetegn, så du skal i givet fald være være innovativ og udviklingsorienteret. Vi arbejder til stadighed på at fremme en dynamisk proces, hvor vi udvikler vore medarbejdere - og vore medarbejdere udvikler os!
BOGHOLDERIASSISTENT / NYT OPSLAG!
Har du lyst til at indgå engageret i et velfungerende bogholderiteam? Du skal sammen med den øvrige økonomiafdeling bl.a løse følgende opgaver: Debitor- og kreditorbogholderi, herunder styring af fakturaer til godkendelse. Afstemning af bankkonti mv. til brug for udarbejdelse af måneds-/årsregnskab. Bogføring i Navision Attain. Controlling, fakturatjek.
Som medarbejder er du dygtig til dit job, ikke bange for at tage initiativ og ansvar, god til at arbejde selvstændigt og struktureret. Du er pligtopfyldende og et ordensmenneske. Du trives i et job, hvor du får mange forskellige opgaver. Du er god til at arbejde sammen med andre. Du forstår at kommunikere på engelsk, og derudover har du en god IT forståelse. Som person er du udadvendt, energisk og positiv, og du forstår at yde en rigtig god service både internt og eksternt, selvom der er travlt, og opgaverne er mange.
Vi forventer således at du har god bogholderimæssig erfaring, er rutineret bruger af Navision Attain, har erfaring og overblik, er udadvendt og serviceminded, behersker engelsk i skrift og tale.
Vi ser frem til at modtage din ansøgning vedlagt CV og relevante udtalelser. Spørgsmål til stillingen kan rettes til Økonomichef Marianne Duus på tlf. 89 32 11 12
Ansøgningsfrist: 29.2.2012, ansøgningen bedes sendt til økonomichef Marianne Duus: NORDIC TOURS A/S, Vestergade 48 H, 8000 Aarhus C eller pr. mail til: md@nordictours.dk








