Dansk Deutsch English Francais Polski Nederland

FJELDE OG FJORDE

6 dages rundrejse Norge

Gennem sagnomspundne dale med imponerende vandfald, over det vidtstrakte højfjeld og langs dybe fjorde – ofte med panoramablik på snedækkede tinder. Den smukke Geirangerfjord, kåret som verdens bedste rejsemål, er en helt speciel oplevelse.

1. dag: 
Turen starter med overnatning  i Sarpsborg lige nord for den svensk-norske grænse. Overnatning på 
Quality Hotel & Resort Sarpsborg. Tag evt. badetøj med, da der er en stor swimmingpool på hotellet.
 
2. dag: 349 km. Sarpsborg-Vinstra 
Turen fortsætter via Oslo og langs Mjøsa-søen gennem den smukke Gudbrandsdal. Der er mulighed for et besøg i Lillehammer, hvor de Olympiske Vinterlege blev afholdt i 1994, eller Ringebu stavkirke. Dagens mål er Vinstra og Fefor Højfjellshotell.

 
3. dag: 275 km. Vinstra-Geiranger

Videre gennem den smukke Gudbrandsdal og den fascinerende rå Romsdal. Over den imponerende Trollstigen med de mange hårnålesving og Ørneveien til den maleriske Geirangerfjord. Hotel Geiranger ligger smukt for enden af Geirangerfjorden, der af mange betragtes som den absolutte perle blandt de norske fjorde. 
 
4. dag: 196 km. Geiranger-Førde  
Lige syd for Geiranger er der mulighed for at tage en afstikker op til udsigtspunktet Dalsnibba – hvorfra man i klart vejr har en enestående udsigt! Videre ned over Olden til den lille by Førde og det komfortable Rica Sunnfjord Hotel, hvor den store aftenbuffet kan anbefales.
 
5. dag: 310 km. Førde-Geilo 
Over det imponerende Gaularfjeld med mangt et uforglemmeligt panoramablik. Et par korte fjordsejladser sørger for afveksling - først over Sognefjorden, Norges længste og dybeste fjord, og dernæst over Eidfjord, en af sidefjordene til Hardangerfjorden. Gennem den stenede Måbødal op til Fossli, hvor man kan se Norges højeste vandfald Vøringfossen. Over den vidtstrakte Hardangervidda, der store dele af året er dækket af sne, til Geilo og det komfor-table
 Dr. Holms hotel.
 
6. dag:

Individuel hjemrejse vis Oalo, Larvik, Kristiansand eller gennem Sverige. Mulighed for ekstra overnatning.

PRISER 15.05.-30.09.2010:

  • Pr. person i dobbeltværelse kr. 2.725,-
  • Tillæg for enkeltværelse kr. 1.485,-
  • Obligatorisk tillæg for bilplads på fjordfærger kr. 190,-
  • Tillæg for halvpension (5 x aftensmad) kr. 750,-

PRISEN INKLUDERER:

  • 5 overnatninger i standard dobbeltværelse med bad/toilet inkl. morgenmad.
  • 3 stk. fjordfærger

Arrangementet starter i Frederikstad og slutter i Geilo. Ekstra overnatninger mog tillæg. NORDIC TOURS er gerne behjælpelig med transportbilletter til Stena Line, Color Line eller DFDS Seaways - spørg NORDIC TOURS om pris..

* Under forudsætning af, at der er ledige værelser

NORDIC TOURS A/S · Vestergade 48 H · DK-8000 Århus C · Tlf: +45 70 223 222 · Fax +45 70 223 221