Lad os inspirere dig med spændende destinationer til din næste rejse – hver især er unik og med uforglemmelige oplevelser. Oplev vores destinationer fra de vindblæste strande i Vestjylland til det fjerntliggende Kirkenes. Eller den betagende Isle of Skye til det imponerende Nordkap – vi har masser af forslag.
Vores destinationer byder på forskellige oplevelser – hver med deres egen charme. Ønsker du den islandske naturs forunderlige landskaber, svenske idylliske omgivelser, finske vintereventyr eller dansk “hygge”? Foretrækker du baltiske kystbyer, engelske haver eller det grønne Irland?
Du kan opleve det hele sammen med os – og få øjnene op for nye sider af Norden. Mulighederne er mange og varierede, og flere af vores destinationer kan kombineres. Udforsk din næste destination nedenfor, og find inspiration i vores forslag.
Nordic Tours lancerer nu et nyt produkt, der kan være perfekt til dine kunder. Vores Escorted Tours kombinerer grupperejser med personlige oplevelser – med første afrejser i 2027. Rejserne er all-inclusive, ledes af en erfaren engelsktalende rejseleder og passer til gæster, der ønsker fælles oplevelser og garanterede afgange. Kontakt os gerne for mere information!
For at få den uforglemmelige panoramaudsigt fra plateauet på den berømte Preikestolen, er det bare at snøre vandrestøvlerne og tage hul på den fire timer lange tur op ad den 604 meter høje klippe. Vandringen fører dig gennem storslået og uberørt natur – en tur, der uden tvivl vil tage pusten fra dig.
Opdag oprindelsen til den klassiske røde svenske maling (Falu Rödfärg) med en tur dybt ned i den historiske kobbermine Falu Gruva. Biprodukter fra mineralmalmen var med til at skabe det karakteristiske jernholdige pigment, som siden det 16. århundrede er blevet brugt til at male træhuse i den ikoniske ’Falurøde’ farve.
Regnet som en af verdens smukkeste togrejser er en tur med Norges historiske Flåmsbane noget, man ikke må gå glip af. Rejs fra den storslåede fjord i Flåm til højfjeldet i Myrdal på en af verdens stejleste normalsporede jernbanelinjer – et sandt ingeniørmæssigt mesterværk.
Få adrenalinen til at pumpe på Ruka Coaster, hvor du suser hen over Finlands fjelde med op til 40 km/t! Hop ombord på denne rutsjebane i Kuusamo og oplev et hæsblæsende bjergfald på 767 meter.